Fodproblemer

Jeg tilbyder behandling af mange former for fodproblemer i min klinik. Vi aftaler en tid enten over telefon eller via online booking, hvor det passer bedst at komme på besøg. 

Behandling er rettet imod dig

Ubehag på fødder

Fodvorter

Fodvorter sidder som regel under fødderne. De skyldes virus og der findes mange forskellige virus, der kan forårsage fodvorter. Nogle har ondt ved deres vorter, men for det fleste gør det ikke ondt at have vorter. Her i Klinik NiMa behandles fodvorter med Verrutop.

Først fjernes den hårde hud på vorten. Dernæst dryppes Verrutop på og det skal tørre. Det gøres i alt tre gange. Behandlingen skal gentages minimum tre gange med 7-10 dages mellemrum

Fodsvamp

Vi har alle svampesporer på huden og får de fugtighed og varme kan det udvikle sig til fodsvamp. Det ses ofte som løs og ødelagt hud mellem tæerne. Der kan komme rødme og opstår sprækker i den ødelagte hud. Fodsvamp kan brede sig ud over hele foden, hvor huden så er rød, tør og skællende. Mange oplever svie og kløe i forbindelse med fodsvamp.

Har man mistanke om fodsvamp kan man gå til egen læge og få taget en prøve. Fodsvamp kan behandles med Solution spray, som forhandles her.

Du kan forbygge, at fodsvampen kommer igen ved at tørre godt mellem tæerne. Gå i luftigt fodtøj og giv fødderne lys og luft så ofte som muligt. Brug aldrig creme mellem tæerne.

 

Ligtorne

Ligtorne kan sidde mange steder på fødderne. Mange har smerter forbundet med ligtorne, men der er også nogle, der ikke mærker deres ligtorne.

De fleste ligtorne sidder oven på tæerne, under foden eller i fodranden, især ved knyster. De skyldes tryk og består af sammenpressede døde hudceller.

Man kan også have ligtorne mellem tæerne, de er som regel mere bløde på grund af fugten mellem tæerne. Nogle kan også have ligtorne i neglefalsen eller under neglen, men det er mere sjældent. Sko har også stor betydning for forekomsten af ligtorne, så vi giver dig vejledning omkring sko.

Jeg kan fjerne ligtorne ved at beskære den hårde hud og evt. bore ud med et hulbor. Det er ikke smertefuldt at få det gjort.

Hård hud & revner

Hårdhudsdannelse

Hård hud er døde sammenpressede hudceller og det dannes som regel, hvor der er størst tryk på foden under gang eller hvor skoende trykker eller laver friktion på foden.

Jeg kan fjerne den hårde hud ved beskæring og vejlede dig i sko og daglig pleje, så du forebygger den kommer igen. Forskellige aflastninger eller indlæg kan også være en mulighed.

Hælrevner

Er revner i hård hud på hælen. Revnerne kan være både lange og dybe, af og til så dybe, at de bløder. Det er som regel temmelig smertefuldt at have hælrevner.

Medvirkende årsag til, at den hårde hud på hælene sprækker, er at man træder hårdt på hælen og bruger sko uden fast hælkappe.

Jeg fjerner den hårde hud ved beskæring og vejleder i behandling hjemme ved bl.a. ker-ice der også forhandles her.

Negleproblemer

Ind- eller nedgroede negle

Tendensen til ind- eller nedgroede negle er ofte arvelig, da det kan hænge sammen med den form neglen har. Forkerte sko, forkert negleklip eller fejlstillinger kan også være årsag til ind- eller nedgroede negle. Neglen gror enten ind i siden af tåen eller gror ned i tåen. Begge dele er ofte forbundet med stor smerte og stor risiko for infektion i tåen. Er der infektion i tåen er det ofte en god ide at få podet ved e. læge. Der kan være behandlingskrævende bakterier. Jeg fjerner den del af neglen, der er groet ned eller ind og kan evt supplere med en bøjle fra Componail. Du bliver vejledt i korrekt måde at klippe negle på.

 

Fortykkede negle

Fortykkede negle skyldes ofte, at neglen har taget skade enten ved at man har sparket tåen ind i noget eller tabt noget ned over den. Den fortykkede negl er ofte misfarvet og der kommer oftere neglesvamp i en fortykket negl.

Det er sjældent forbundet med smerte at have en fortykket negl. Psoriasis i neglene kan også give fortykkede negle. Vi sliber den fortykkede negl så tynd vi kan. Det er ikke altid muligt at få den helt tynd. Skyldes fortykkelsen svamp får du vejledning i behandling og forebyggelse.

Neglesvamp

Neglesvamp kan opstå ved at hudsvamp breder sig til neglene eller fordi neglens immunforsvar er nedsat på grund af skader på neglen, sygdomme i neglen eller generel svækkelse af immunforsvaret. En negl med neglesvamp har ofte misfarvninger (brun, sort, gul, hvid) og også tit porøs og deler sig i flager. Nogle gange kan det være svært at se om det er en fortykket negl eller om der er neglesvamp.


Egen læge kan tage en prøve fra neglen og enten ved mikroskopi eller ved en test se om der er svamp i en negl. Behandlingen af neglesvamp kan være en receptpligtig tabletbehandling, i samråd med din læge, da medicinen kan have indvirkning på anden medicin du evt. får.

Behandlingen kan også være f.eks. en kombination af Solution spray og Gewohl negleolie som begge forhandles her.

Deforme fødder

Fejlstillinger

Mange mennesker har enten medfødte eller erhvervede fejlstillinger på fødderne. Årsagerne er mange og behandlingsmuligheder også.

Her forhandles lette indlæg til mindre fejlstillinger.

Hammertæer

Hammertæer er når tåen bøjer sammen i det første led og bøjer den også sammen i det yderste leder det en klotå. Det betyder at tåen kommer til at stå i en form som en klo og det første led står op i skoen. 
Årsag til hammertåer, at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og skoens form gør at nr. 2 tå må trække sig sammen. Løstsiddende fodtøj er med til at forværre situationen, da man må krumme tæerne for at holde fodtøjet på foden. Hammertæer kan også være en følge af nedsunken forfod.

Til at begynde med er hammertåen mobil – dvs. at man kan strække den ud med fingrene. Hvis man ikke gør noget ved tilstanden på dette stadie, vil tåen med tiden blive stiv og der kan opstå en del gener. 
Ovenpå leddet kan der opstå hård hud og ligtorne, hvilket skyldes, at leddet presses op mod skoens overlæder.


Neglen kan fortykke. Det kan skyldes at neglen rammer jorden under gang eller at neglen presses mod skoen. Det deraf kommende tryk fortykker neglen.


Der kan komme hård hud og ligtorne på spidsen af tåen, fordi den går ned i jorden i stedet for at pege ligeud.


Jeg kan hjælpe med forskellige aflastninger til hammertæer.


Hvis tåen er blevet stiv og du har gener af den, så kan den i yderste konsekvens opereres af en ortopædkirurg.

Indaddrejet storetå

Hos nogle bøjer storetåen ind mod 2. tåen og ligger sommetider under eller over 2. tåen. Dette medfører ofte en knyst på siden af foden. Det er en tilstand, som tit giver problemer i form af hård hud og ligtorne på knysten og på 2. tåen og risiko for nedgroet negl på storetåen. Tilstanden opstår nemmere hos nogle mennesker ind andre, f.eks. hypermobile.


Årsagen er ofte andre fejlstillinger (forfodsplatfod og svang platfod) i foden eller for smalt og for spidst fodtøj.


Jeg kan fjerne den hårde hud, ligtornene og behandle neglene. Desuden kan vi give dig øvelser eller vejlede i  aflastninger, der kan være med til at få tåen ud på plads, hvis man stadig kan få tåen ud i normal position.

Desuden kan det være en god ide med et indlæg til afhjælpning af øvrige fejlstillinger, hvis de er en medvirkende faktor. Det er meget vigtigt, at du selv er meget aktiv med øvelser og ændrer dit fodtøj til at være bredt nok. 


Er tåen låst fast i den indadgående drejning og har man smerter eller mange gener kan man få tåens stilling og knysten ændret ved operation.

Lægeeksamineret fodplejer Maria Dolleris

Kontakt via telefon: +45  42 70 96 54

COPYRIGHT © 2020 NiMa